Om mig

Om mig

 

Jeg er nysgerrig – og det har gennem mit liv givet mig et utal af berigende oplevelser og møder med mennesker rundt omkring i verden og universet. Min nysgerrighed fører mig også på indre opdagelsesrejser, og det hjælper mig til at stole på og følge min intuition og min vej i livet.

Det som driver mig er, hvordan vi kan stole på og have tillid til vores indre stemme og mavefornemmelse, og ikke lade os føre på afveje af fornuftens tankestrøm, andres holdninger og meninger, og kulturen og samfundets påvirkninger. Jeg er nysgerrig på, hvordan vi forbinder os til vores indre kerne ved at være kærligt nysgerrige overfor det som sker i os selv, og hvordan vi forbinder os til hinanden med kærlig åbenhed.

Det er min intention at støtte dig i at lytte til og stole på din indre stemme, så du kan slippe tankestrømmen, når den tager overhånd og overdøver intuitionen. Det vil give dig endnu større klarhed over, hvilken vej du skal følge, når du har lettere adgang og tillid til din indre visdom, og du træffer beslutninger og valg mere sikkert og i tråd med dig selv og det som er til dit bedste.

Jeg er cand.mag. i psykologi og kultur-og sprogmødestudier, energihealer og uddannet omnisoulterapeut hos Den Gyldne Sol. I en årrække har jeg arbejdet med personlig udvikling, undervisning, projektudvikling, coaching, supervision, kommunikation i kulturmøder og relationsarbejde m.m.

Jeg vil glæde mig til at møde dig og støtte dig, der hvor jeg kan, og være kanal for at energierne kan støtte og hjælpe dig på din vej.